HR-Skyen - E-rekruttering i skyenOm e-rekruttering og rekrutteringssystemerVores kunder og referencerHR-Skyen teametKontakt osKarriere hos HR-SkyenArtikler om rekruttering

HR-Skyen

...gør rekruttering lettere

Online rekrutteringssystem

Historie og team

Kontakt os

+45 71 99 07 27

Job hos HR-Skyen

Bliv en del af et dynamisk team

Viden

Tekst: Jeppe Lykke Hansen

27. Oct 2017

HR-chef: E-rekruttering giver overblik og besparelser

For HR-chefen i Jutlander Bank har HR-Skyen betydet en række lettelser i hverdagen, hvor de ikke længere skal rode med hverken mails eller pdf’er 

I sommeren 2016 tog Jutlander Bank første skridt ind i e-rekrutteringens verden, da de første gang søgte en medarbejder gennem HR-Skyen. Siden har de ikke set sig tilbage.  

- Jeg havde truffet beslutningen tidligere, men jeg troede, det var en stor opgave at få det implementeret. Det var det ikke, og faktisk fortrød jeg hurtigt, at jeg ikke havde fået det gjort noget før, fortæller Jutlander Banks HR-chef, Claus Johansen. 

Indtil da havde banken modtaget alle ansøgninger på e-mail, hvilket medførte en masse administrativt arbejde og gik ud over overskueligheden. 

- Vi havde ingenting før, ingen rekrutteringsværktøj. Før kom ansøgningerne via mail til den HR-konsulent, der nu havde opgaven. Det var manuelle svar til alle og deling af udvalgte cv’er og ansøgninger med lederne. Det var en besværlig og ressourcekrævende arbejdsgang  og vi havde ikke noget værktøj til dialog eller til at notere, at fx ’hende her kender vi fra tidligere’. Det var det, vi kom fra, forklarer Claus Johansen.  

Jutlander Bank har siden oplevet, at HR-Skyen har skabt overblik over kandidatfeltet og givet dem ressourcebesparelser på administrationen. 

Selvom det er et online system, der har overtaget en del af kommunikationen med ansøgerne, mener Claus Johansen ikke, det giver en dårligere oplevelse. 

- Selvom der er tale om automatisering, kan man personalisere fx svarmails, så det ikke bare er en standardmail, de får. Det passer bedre med den måde, vi i øvrigt gerne taler med kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere på, lyder det fra HR-chefen. 

Styr på datasikkerheden
Han glæder sig også over, at HR-Skyen sikrer, at banken ikke kommer i karambolage med persondatalovgivningen: 

- Med HR-Skyen er vi sikre på, at vi gør tingene ordentligt og i overensstemmelse med reglerne, når det handler om dataopbevaring og beskyttelse.

Claus Johansen drømmer sig ikke tilbage til tiden, hvor annonceringen af bankens jobopslag skulle håndteres manuelt. Med HR-Skyen fordeles jobopslagene i en og samme arbejdsgang til de medier, som banken ønsker. 

- Vi har meget glæde af, at HR-Skyen deler opslagene for os. Via HR-Skyen kan vi give besked om, hvor vi ønsker et opslag annonceret, og vi skal ikke som tidligere selv sidde og lave pdf’er og sende rundt, siger han.

Med HR-Skyen er det også blevet muligt for Claus Johansen at inddrage ledelsen meget mere aktivt i rekrutteringen, end det før var tilfældet: 

- Det var nyt for os, at vi kunne invitere de ansættende ledere indenfor i processen på et meget tidligere tidspunkt. Før var det os i HR, der udvalgte kandidaterne, som vi så bragte videre til lederne. Her har vi i langt højere grad lederne med i udvælgelsesprocessen, og det gør det virkelig stærkt.

Fleksibelt system
Selvom banken nu har brugt HR-Skyen i mere end et år, er det ikke alle funktionerne i systemet, de har taget i brug endnu. Men systemet har virket fra start ud fra bankens behov. 

- Der er nogle features, vi bruger, og andre vi endnu ikke har taget i brug. Systemet giver plads til at fungere med det, jeg har brug for nu, og så kan jeg senere udvide med de øvrige muligheder, der ligger i systemet, forklarer Claus Johansen, der henviser til digital signatur som et eksempel.

Samarbejdet med HR-Skyen føler Claus Johansen har kørt upåklageligt: 

- HR-Skyens support får fem ud af fem stjerner. Der bliver virkelig lyttet og ageret. Det er vigtigt i en travl hverdag, at det bliver taget seriøst, hvis vi har en udfordring. Ikke at der er brug for megen support, da systemet er meget intuitivt.

Han mener, at HR-Skyen har været gode til at sikre sig, at Jutlander Bank nu også var tilfredse, efter at handlen var kommet i hus. 

- Vi har oplevet en interesse for os kunde, også efter at kontrakten var underskrevet. Det handler ikke bare om at indgå en aftale, men om at skabe en løsning, der skaber værdi for os, siger Claus Johansen.