Få en demo
China

HR-Skyen hjælper dansk virksomhed til succes i Kina

For Effektiv Rekruttering fra Silkeborg er forudsætningen for succes altid at vælge de bedste værktøjer på markedet: Derfor har de brugt HR-Skyen lige fra starten 

Det kinesiske marked er enormt. Der er afstande på mange tusinde kilometer, og der er mere end en milliard mennesker. Men det er ikke afskrækkende for Michael Folman, der ejer rekrutteringsvirksomheden Effektiv Rekruttering. Når man bruger de rigtige værktøjer, er det nemlig ligegyldigt, om man sidder i Silkeborg eller Singapore; processen er den samme, fortæller han. Med den filosofi er det som det eneste rent danske rekrutteringsbureau lykkedes Effektiv Rekruttering at opnå fem års uafbrudt succes i Kina samt i en række andre asiatiske lande. En del af forklaringen hedder HR-Skyen

– Vores succes skyldes, at vi bruger de bedste værktøjer, der findes. Uden dem ville vi ikke kunne finde kandidaterne og håndtere dem effektivt og korrekt, og vi ville ikke kunne holde vores kunder orienteret, fortæller han.

For Effektiv Rekruttering er det vigtigt, at et værktøj som HR-Skyen er tilgængeligt og ikke døjer med lange perioder med tekniske nedbrud. Og så skal det være logisk opbygget og lige til at gå til uanset sprog og kultur. Ellers vil kandidaterne heller ikke bruge tid på at uploade deres cv’er.

– Det skal ikke bare være nemt for os, men også for kandidaterne, siger Michael Folmann. De krav lever HR-Skyen ifølge bureauejeren op til.

– Det er intuitivt. Det er nemt at lære at kende, og det er nemt at bruge, forklarer han og fortsætter:

– Det handler om at have styr på sine data og sine processer. Og så skal du være ærlig. Du skal sige, hvad du gør, og du skal have åbne processer. Ikke at vi ikke har lukkede processer, men både kunder og kandidater ved, hvad vi laver.

Michael Folman svarer resolut nej på spørgsmålet om, hvorvidt de kunne undvære HR-Skyen, men tilføjer efter en lille tænkepause, at det kunne de selvfølgelig godt, men så kunne de kun lave halvdelen af de rekrutteringer, de laver i dag:

– Når erfarne recruitere fra andre bureauer ser, hvordan vi håndterer kandidater og rekrutteringsprocesser, siger de uden undtagelse: ”Det var lige godt pokkers, havde jeg haft det her noget før, kunne jeg have været meget mere effektiv i mit arbejde”.

Som en del af den asiatiske ekspansion åbnede Effektiv Rekruttering et kontor i Kina, men har efterfølgende valgt at lukke det igen. Filosofien med at bruge cloudbaserede teknologier som HR-Skyen overflødiggør simpelthen hen det fysiske kontor, der måske alligevel ligger en flyvetur væk fra kunderne i det store land.

– Vi har altid hele databasen og alle vore processer med os. Bare der er internetadgang, er vi fuldt udrustede. Det betyder ikke noget for mine kunder, hvor vi er. De ved, at vi altid er tilgængelige, siger Michael Folmann, der ikke betragter afstanden til Kina som andet end en overkommelig 12 timers flyvetur, som han gerne tager, hvis kunderne har behov for et fysisk møde.

– Sidst jeg var i Kina, var jeg der i 11 timer. Jeg landede klokken 6.50, skiftede til businesstøj, havde tre møder og fløj hjem igen klokken 17.50.

MichaelEffektiv Rekruttering har hovedsæde i Silkeborg og ved hjælp af værktøjer som HR-Skyen kan virksomhedens 14 ansatte betjene kunder over hele verden. Selvom Michael Folmann beskriver sin forretning som en ganske almindelig rekrutteringsvirksomhed, er det alligevel dem, der har slået hul på det asiatiske marked. At der er tale om en international virksomhed ses ud af, at medarbejderne dækker ikke mindre end syv forskellige modersmål. Rekrutteringsbureauet hjælper virksomheder særligt inden for såkaldt ”white collar” – altså der hvor man ikke bliver beskidt af at gå på arbejde – med at finde de rigtige ansatte til deres åbne stillinger. Det har de succes med at gøre ikke bare for danske og vestlige virksomheder med tråde til Asien, men selv endda hos kinesiske virksomheder, der skal rekruttere kinesere.

Selvom virksomheden lukkede sit oprindelige kontor i Kina, kan fremtiden dog godt byde på satellitter flere steder i Asien i de kommende år, hvis fremgangen fortsætter.

– Vi har været i gang i Asien i fem år med stor, uafbrudt succes, og hvis det fortsætter, får vi også adskillige kontorer derude, selvom det i princippet egentligt er overflødigt. Vi lever alle nu i den globale landsby, konkluderer Michael Folmann.

Tekst: Jeppe Lykke Hansen
Februar 13, 2018

VIL DU HØRE MERE?

Skriv dig op for at prøve en demo - helt uforpligtende