Få en demo

HR-Skyen lancerer komplet HR-system

Nu kan virksomheder styre hele personaleadministrationen med HR-Skyen

Nu behøver virksomheder ikke længere bekymre sig om, om alle procedurer i forbindelse med administrationen af medarbejderne bliver fulgt. Med HR-Skyens nye system til personaleadministration kommer der styr på hele ansættelsesforløbet, fra 1. arbejdsdag, til medarbejderen forlader virksomheden igen.

– Vi gør det enkelt og fleksibelt for virksomhederne, så de kan koncentrere sig om de opgaver, der reelt skaber værdi for dem, siger HR-Skyens direktør, Ali Cevik.

I de fleste virksomheder er mange procedurer i dag beskrevet i forskellige dokumenter, der måske-måske ikke er opdaterede og måske-måske ikke følges slavisk. Hvis der overhovedet er nedskrevne procedurer. Med det nye HR-System samles alle procedurer, så de bliver overskuelige, og både den ansvarlige medarbejder og ledelsen får fuldt overblik over, om de følges.

– Principperne er de samme som med vores rekrutteringssystem. Du kan selv definere alle processer, og du har hele tiden har fuldt overblik over, om alle delopgaver også er løst, forklarer Ali Cevik.

Styr på procedurerne

Helt forsimplet kunne proceduren for fx onboarding være, at den nye medarbejder skal vises rundt, instrueres i brug af maskinerne samt have udleveret et adgangskort. Det definerer virksomheden selv. Samtidig uddelegeres ansvaret til enkelte medarbejdere, så ingen er i tvivl om, hvem der skal lave hvad, og hvornår de skal lave det. På samme måde kan hele medarbejdernes forløb i virksomheden defineres frem til, de forlader virksomheden igen. Det kan fx være efteruddannelse, mus-samtaler, ferie, personalepleje, offboarding, eller hvad der i øvrigt falder ind under virksomhedens personaleadministration.

– Det frigiver en masse ressourcer i virksomheden, når der kommer fuldstændigt styr på de her processer. Medarbejderne ved, hvad de skal lave, og ledelsen kan følge med i, at tingene også bliver gjort, fortæller Ali Cevik.

Fuldt overblik

Systemet samler også alle dokumenter om medarbejderen og giver virksomheden fuldt overblik over det udstyr, der er udleveret til den enkelte medarbejder. Systemet sørger også for, at virksomheden overholder alle gældende regler for persondata, herunder at oplysninger slettes rettidigt efter reglerne.

– For virksomhederne er det vigtigt, at de ikke kommer til at forbryde sig mod EU’s persondataforordning, GDPR, og det sikrer vores system dem imod i forhold til medarbejderne, siger Ali Cevik.

HR-Skyens HR-system er integreret med det eksisterende rekrutteringssystem, så virksomhederne med et værktøj kan styre hele forløbet fra ansættelsesopslag og frem til at medarbejderen afleverer sit adgangskort igen efter en forhåbentlig lang og vellykket ansættelse.

Du kan læse mere om systemet i vores online brochure

Hvis du er logget ind, kan du se HR-System her

Tekst: Jeppe Lykke Hansen
Juni 21, 2018

VIL DU HØRE MERE?

Skriv dig op for at prøve en demo - helt uforpligtende