HR-Skyen - E-rekruttering i skyenOm e-rekruttering og rekrutteringssystemerVores kunder og referencerHR-Skyen teametKontakt osKarriere hos HR-SkyenArtikler om rekruttering

HR-Skyen

...gør rekruttering lettere

Online rekrutteringssystem

Historie og team

Kontakt os

+45 71 99 07 27

Job hos HR-Skyen

Bliv en del af et dynamisk team

Viden

Tekst: Jeppe Lykke Hansen

02. Oct 2017

HR-Skyen sætter en robot til det hårde arbejde på HR-messen

Robotten UR3 kan både skrive på maskine og brygge kaffe: Er han din kommende kollega? HR-Skyen sætter fokus på automatisering og kunstig intelligens på HR-messen i Øksnehallen

Snart vil machine learning og kunstig intelligens sikre virksomhederne endnu bedre kandidater end i dag. På HR-Skyens stand 77 på HR-messen den 4. og 5. oktober får de besøgende et overraskende indblik i fremtiden. Her står robotten UR3 og søger job.

- Når vi arbejder med kunstig intelligens og robotter, er det selvfølgelig normalt ikke fysiske robotter, men princippet er det samme. Det drejer sig om at få automatiseret alt det, der ikke kræver menneskeligt input, fortæller HR-Skyens direktør Ali Cevik.

På HR-Skyens stand kan gæsterne følge med på skærmen, mens UR3 taster ind og argumentere for dens berettigelse.

- Nogen frygter, at robotter vil skabe arbejdsløshed, men vi effektiviserer produktionen og gør virksomhederne mere lønsomme. Det skaber et rigere samfund, hvilket igen skaber nye job, skriver UR3 blandt andet og tilføjer:

- Tænk på alternativet...

Med kunstig intelligens forventer HR-Skyen i en nær fremtid, at det vil være muligt for systemet at kunne udpege en række særligt interessante kandidater for virksomhederne at kigge på.    

- Det smarte ved kunstig intelligens er, at det lynhurtigt og mere præcist kan bringe en uoverskuelig mængde ansøgninger ned i en overskuelig bunke. På den måde sparer virksomhederne tid, samtidig med at de kan føle sig trygge i forhold til, at de ikke kommer til at smide gode kandidater ud i grovsorteringen, forklarer Ali Cevik.

Baggrunden for HR-Skyens fokus på kunstig intelligens er, at virksomheden ligger inde med tusindvis af stillingsopslag og hundredtusindvis af ansøgninger, hvilket gør det muligt at lave meget præcis ’machine learning’ af den brugeradfærd, der fører fra stillingsannonce til ansættelse.  

Selvom kunstig intelligens vil kunne finde de bedste kandidater til at blive indkaldt til samtale, forudser Ali Cevik dog ikke, at det vil komme så vidt, at systemet bare vil kunne maile en ansættelseskontrakt med en digital signatur til den bedst egnede ansøger. Kunstig intelligens kan sortere en masse overflødige ansøgninger fra, så ansættelsesudvalget kan koncentrere sig om en overskuelig bunke, men den allersidste sortering skal der mennesker til.  

- Kunstig intelligens vil aldrig kunne sige, hvem du skal ansætte, lyder det fra Ali Cevik.